Opsætning af tænd ved bevægelse
Af Christian · 9. oktober 2026
I denne artikel vil vi gennemgå opsætningen af tænd ved bevægelse, herunder hvordan det aktiveres og hvordan det indstilles med en tidsplan.
Funktionen tænd ved bevægelse benyttes på enheder som har en bevægelsessensor indbygget. Funktionen findes i appen ved at:
- Vælge rummet hvor enheden er placeret i
- Vælge enheden som funktionen skal indstilles på
På siden for tænd ved bevægelse, er det muligt at vælge Fra, Til eller På tidsplan. Vælges Til, betyder det at lyset tænder på bevægelse hele døgnet.
I menuen "Vælg bevægelsessensorer" er det muligt at vælge en anden eller flere bevægelsessensorer, der bestemmer om lyset i rummet skal tændes.
Tænd ved bevægelse på tidsplan
For at indstille tænd ved bevægelse til at køre på en tidsplan, vælges "På tidsplan" og herefter plus ikonet udfor "Tidsplan".
Herefter vælges start- og sluttidspunktet for tidsplanen. Her er det ved begge muligt at vælge mellem klokkeslæt, solopgang og solnedgang.
Det er muligt at kombinere klokkeslæt og solopgang eller nedgang i samme tidsplan.
F.eks. kan starttidspunktet vælges til at være ved solnedgang og sluttidspunktet til at være kl. 23:00.
Nederst på siden vælges hvilke ugedage hvor tidsplanen skal køre.
Når din tidsplan er indstillet, vælges "Gem", tidsplanen vil herefter være aktiv.