Opsætning af Automatisk Dæmp
Af Christian · 9. oktober 2026
Funktionen dæmp automatisk gør at lyset dæmpes efter en given tidsperiode, efter det er blevet tændt af en bevægelsessensor. Dæmp automatisk styres enten af den indbyggede bevægelsessensor i enheden, eller af en anden bevægelsessensor i ZenseHome systemet.
Dæmp automatisk: Til
Når dæmp automatisk slås til, skal "Dæmp efter" og "dæmp niveau" indstilles. F.eks. vælges 5 minutter og 50%, hvilket gør at lyset dæmpes til 50% styrke 5 minutter efter der sidst har været bevægelse.
Dæmp automatisk: På tidsplan
Når dæmp automatisk indstilles til at køre på en tidsplan, dæmpes lyset kun i en bestemt tidsperiode. F.eks. indstilles lyset til at dæmpe automatisk mellem solnedgang og kl. 22:00.
Opsætning af dæmp automatisk
Dæmp automatisk kan indstilles på alle enheder med indbygget dæmp. Det gøres ved at vælge enheden og herefter "Dæmp automatisk".
Vælg "På tidsplan" i øverste felt, herefter indstil "Dæmp efter" til den ønskede periode og dæmpet niveau til den ønskede lysstyrke.
Til sidst oprettes en tidsplan, ved at vælge det grønne plus (+) udfor "Tidsplan". Herefter åbnes en ny skærm, hvor start- og sluttidspunkt vælges, samt hvilke ugedage tidsplanen skal være gældende.